2023 Kasper og Trine

Vi har i virkeligheden slet ikke lyst til at skrive en anbefaling… for en anbefaling betyder at tiden hos Vuggeriet og Tina er forbi. En tid som både vi som forældre og vores døtre har nydt helt utroligt meget. Første gang, da vores ældste gik i Vuggeriet fra 2019 til 2020 og igen da vores yngste gik der fra 2021 til 2023.   

Og hvorfor er det så, at vi har nydt tiden så meget? Jo, forestil jer at I skal aflevere jeres lille guldklump en mandag morgen… I ankommer hos Tina, og før I ser jer om, er guldklumpen løbet halvvejs op mod døren, fordi han/hun glæder sig. I døren bliver guldklumpen mødt med åbne arme, store smil og en krammer. I får en lille sludder med Tina, guldklumpen vinker farvel og I tager på arbejde med total ro i maven og vished om, at guldklumpen får en dejlig dag - hvad end den byder på hjemmehygge, besøg hos Gitte, gymnastikdag eller en tur i “biogiraffen”. Når I så henter guldklumpen igen, er han/hun glad og tilfreds efter en dejlig dag sammen med Tina og de andre skønne børn i Vuggeriet.
Vi kan ikke forestille os en bedre start for sådan nogle små, end hos Vuggeriet.

Vi er dybt taknemmelige for at Tina tog imod os med åbne arme tilbage i 2019 og hun vil for altid have en helt specielt plads i vores hjerter.

De største og varmeste anbefalinger fra
Kasper og Trine

Del siden

2022 John og Tanja

Vores Valdemar har haft to skønne år hos Gitte. Der har været nærhed, tryghed, kærlighed og omsorg. Udvikling og sjov har været i fokus, og det har givet Valdemar stærke sociale og sproglige kompetencer, og har samtidig betydet, at han i dag ikke forstår ordet ‘pædagog’, for han opfatter Gitte som et medlem af familien.
Det har altid været fantastisk trygt at aflevere vores søn hos Gitte - også de dage hvor han ikke selv har været så vild med at skulle afleveres. Desuden har Gitte været en stor støtte for os som (førstegangs)forældre, og det har været skønt at have en at få gode råd fra og et kram når der var brug for det.
Vi giver vores varmeste anbefaling til Gitte og Vuggeriet.

2022 Peter og Emilie

100 kys om dagen. Med denne hjertevarme tilgang har Gitte passet vores søn Niels. Både vi og Niels har været trygge fra dag et.
Gitte har en god tilgang til børnene og er altid opmærksom og klar til løfte de ting der nu engang opstår. Børnene ved at kan finde ro og trøst i hendes favn. Samtidig er der et rigt læringsmiljø, hvor børnene bliver udfordret og mødt i øjenhøjde.
Vi har derudover som forældre haft et fortroligt miljø, hvor at alle ting har kunne blive vent. Det betyder meget.
Vi kommer alle til at savne Gitte, der får en stor anbefaling herfra.

Peter og Emilie

2022 Tutsi og Lasse

Vores dreng Bob landede heldigvis i Gittes favn, da han som 1årig skulle starte i dagpleje. Den første dag kravlede han selv hen og gav hende et stort, uopfordret kram - og siden da, har kærligheden til Gitte været intakt. Det føles næsten som at aflevere hos et trygt og kærligt familiemedlem, når man kommer ind i Gittes hyggelige hjem, hvor hun altid gør det indbydende og lækkert. Til alle højtider gør hun utrolig meget ud af at hygge og fejre, hun pynter op og hendes entusiasme smitter af på de små, som elsker alle hendes sjove påfund. Sammen med Tina laver Gitte hyggelige ting med ungerne ude af huset, besøger andre børnepassere, tager i børnebio og til gymnastik eller bare en tur ud og hoppe i vandpytter. Og så er der altid god pædagogisk sparring at få, hvis man som mor eller far nogle gange føler sig lidt lost.
Bob har altid elsket at være hos Gitte - og hendes søde mand Jacob, som ungerne også er vilde med. Som forælder kan man ikke ønske sig et bedre sted. Til hver en tid vil vi kunne anbefale de hjertevarme og dygtige kvinder i Vuggeriet og det er utrolig trist at skulle tage afsked - men samtidig ved vi også, at med Gittes hjælp er vores lille dreng nu blevet lidt større og klar til at komme i børnehave. Heldigvis bor vi lige nede ad vejen, så hun slipper nok ikke for et lille visit og et kram i ny og næ.

Tutsi og Lasse

2022 David og Nadja

Vores Isak er blevet passet af Tina, og både han og vi har elsket det.
Tina har givet tryghed og hjertevarme, vi har været helt rolige og
glade ved at aflevere ham, og Isak er løbet glad ind ad havelågen hver
dag.
I Vuggeriet får Tina og Gitte en masse spændende ting til at ske, de
får masser af frisk luft, der er temafester, rytmik og biograf blandt
meget andet, og man får de bedste og mest kreativt lavede gaver med
hjem.
Tina er fantastisk omsorgsfuld, og hun har virkelig set vores dreng.
Han har fået både de udfordringer og den ro, han har haft brug for, og
han har lært en hel masse.
Vi føler os virkeligt heldige, at Isak har fået lov til at starte sit
liv udenfor hjemmet hos Vuggeriet, og vi kommer allesammen til at
savne Tina helt enormt!

Isak, David og Nadja

2022 Stine og Andreas

Vores Sofie har været så heldig at blive passet af Tina, og det har været den bedste beslutning. Tina har fra første møde altid været utrolig imødekommende og hjertevarm, og givet både os som forældre og vores datter tryghed. Hun har altid taget imod Sofie med åbne arme og kærlighed. Sofie har elsket at blive passet af Tina, og har lært en masse i den tid hun var der. Tak tak tak for alt, du har gjort for vores datter!
Tina og Gitte har tilsammen altid sørget for sjove og spændende aktiviteter for børnene, og vi har elsket at følge med i hvor kreative de er, når de har arrangeret halloweenfest for børnene, biografture og meget meget mere. Tina og Gitte er de mest omsorgsfulde og profesionelle dagplejemødre, man kan ønske sig.
Vi kommer uden tvivl til at savne Tina helt utrolig meget, og vi giver kun vores største anbefaling af Vuggeriet!

Stine, Andreas og Sofie

2022 Caroline og Thomas

Vores søn Theodor har været hos Vuggeriet og Gitte de sidste to år. Gittes varme, kærlighedsfulde, professionelle måde at drive sin virksomhed på er helt unik. Vi har været i de bedste hænder og Theodor har glædet sig til at komme i dagpleje hver eneste dag. Gitte har de hyggeligste rammer i sin store lejlighed, sin baghave og på tur med ladcyklen.
Den måde Gitte, Tina og deres netværk af dagplejere formår at blande legeaftaler, biografture, gymnastik og hjemmehyggedage er helt fantastiskt. Det bliver aldrig for meget, børnene finder ro og en enorm tryghed.
Hele vores familie savner Gitte og Vuggeriet.
En kæmpe anbefaling her fra.
Caroline og Thomas Jensen

2021 Nina

Vores datter Liv har, ligesom sin storesøster Iben, gået hos Tina fra hun var 11 mdr. gammel til nu, hvor hun starter i børnehave. Tina og Gitte har i Vuggeriet skabt et fantastisk pasningstilbud, hvor barnet både får den nære tilknytning til en tryghedsskabende og kompetent voksen, samtidigt med at barnet også får muligheder for at prøve kræfter med et lidt større børnefællesskab, når Tina og Gitte laver aktiviteter sammen.  

Tina har igennem de sidste 4 år aldrig haft en sygedag, og hun er altid både varm og professionel, når hun byder børnene velkommen i sit hyggelige hjem. Det har været en fornøjelse og givet tryghed i hverdagen at have sit barn i Vuggeret, og vi vil gerne på det varmeste anbefale Tina og Gitte til andre forældre. 

KH

Nina

2020 kasper og Trine

Vi vil for altid tænke tilbage på de sidste to år hos Vuggeriet med den største glæde og taknemmelighed. At starte hos Tina har uden tvivl været den bedste beslutning for os og vores datter. Tina har taget imod hende med åbne arme og givet hende en tryg hverdag fyldt med hygge, omsorg, sjov og ballade. Det er ikke kun vores datter, der har nydt godt af tiden hos Tina. Som forældre har det været fuldstændig uundværligt at aflevere vores datter til Tina og have vished om, at hun var i gode hænder – det gør hverdagen en del nemmere. Det var med en klump i halsen at vi for nyligt tog afsked med Tina. Heldigvis er det kun for en stund. Da vi fandt ud af, at der var en lillesøster på vej, var vi ikke ét sekund i tvivl om, at også hun skal være hos Tina. Vi glæder os selvsagt rigtig meget til et gensyn til sommer.   

De allervarmeste anbefalinger herfra!  

Kasper og Trine  

2020 Julie & Martin

Vores søn har uden tvivl været i de tryggeste hænder hos Gitte og vuggeriet de sidste to år. Vi kunne ikke få plads i en vuggestue før vi begge skulle starte på arbejde efter barsel, men Gitte skulle på ingen måde være en midlertidig pasningsordning for os. Vi kunne hurtigt mærke at en hverdag hos Gitte, var det allerbedste for vores søn. Hyggelige hjemmedage, afsted på cyklen til Tina eller legeplads, i bio eller til gymnastik - altsammen i en perfekt balance for børnene. Hos Gitte er der tryghed, opmærksomhed og hjertevarme og de små mennesker bliver en del af hendes dejlige familie. Det giver ro og glædestårer at se sit barn løbe i armene på Gitte efter en lang sommerferie eller en endnu længere coronapause (som Gitte har håndteret helt perfekt, og vi har ikke været utrygge på noget tidspunkt). De varmeste anbefalinger fra os, som nu går og håber, at hun får plads til lillesøster.

2020 Christian og Nicoline

Næsten to år hos Gitte og Vuggeriet vil stå som et vigtigt og hjertevarmt minde for vores familie. Vi har oplevet en hverdag fuld af ro og varme. Et autentisk hjem med masser af nærvær. Stærke relationelle bånd –– ikke kun mellem Gitte og det enkelte barn, men ligeså vigtigt børnene imellem. Vores datter er hver dag blevet mødt i øjenhøjde og kærligt støttet i sin egen personlighed og udvikling. Vi kan vi kun sende vores varmeste anbefalinger videre.

2020 Martin og Signe 

:Vi har haft to børn hos Vuggeriet igennem de sidste fire år. Vi valgte en dagpleje, da vi ikke kunne få en plads i en vuggestue via pladsanvisningen (troede vi). Og det viste sig, at blive vores held. For vi kunne ikke have fundet et bedre sted at få passet vores børn i deres første vigtige år. Hos Gitte er der trygge rammer og hjertevarme, hygge, nybagte boller, varme vafler til halloween og masser af glimmer i december. Vi har afleveret og hentet glade børn, som har haft en tryg og oplevelsesrig hverdag. De varmeste anbefalinger fra familien Agger Ernst.

2020 Peter og Inge-Marie

Gitte og Vuggeriet er uden tvivl det allerbedste sted vi kunne finde til vores lille dreng.
Husker stadig tydeligt det første besøg hos Gitte, hvor jeg stadig ikke var helt afklaret med at overdrage min lille dreng i andres hænder. Men fra første sekund vi trådte ind af døren, mærkede vi straks Gittes kæmpe hjerte, hendes store erfaring og ikke mindst ro. Både jeg og min lille søn slappede helt af, og lige siden er han bare suset ind i legerummet eller op i Gittes favn.
Gittes hjem er utrolig hyggeligt og med masser af plads og rum til børnene. Hun tager dem meget ofte med på ture og ud i baghaven. Og ungerne elsker at sidde i den cykelvognen.
Gitte har altid være en utrolig værdifuld sparring for førstegangsforældre som os, og vi har altid kunne få brugbare råd og feedback, når vi har været i tvivl om noget ift. vores søn.
Kan kun give mine varmeste anbefalinger, alle børn vil være utrolig heldige, hvis Gitte bliver deres dagplejemor.

2019 Søren og Marie-Louise

Vi har haft vores lille datter; Uma, hos Tina og Gitte siden hun var 10 måneder og nu er hun lige begyndt i børnehave.

Det har været nogle helt fantastiske år hos Tina. Uma har altid været glad for at komme ned til hyggen, varmen, legen og alle de ekstra aktiviteter og ture Tina og Gitte arrangerer for børnene. Der er en helt speciel følelse af at være familie og Uma har nydt det i fulde drag og samtidig udviklet sig helt enormt.

Derudover er det helt fantastisk at Tina aldrig har været syg mens Uma har gået hos hende, noget som vi ellers har hørt mange dagplejer lide under.

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start på livet for Uma og kan kun anbefale Tina og Gitte på det højeste.

2019 Tobias og Olivia

Dette må være den letteste anbefaling, vi nogensinde har skrevet. Vuggeriets "100 kys om dagen" politik summer egentlig ret godt vores oplevelse med dagplejen op. Vores dreng har været omgivet af en kærlig og nærværende voksen (Gitte), der altid har tid og plads til et kram, til at lytte og lege med børnene. Gitte har været rigtig god til "at se" vores dreng og fornemme, hvordan han havde det lige i dag. I Vuggeriet har vores dreng fået nogle gode, faste rutiner, som han har kunne læne sig ind i. Samtidig med at der har været plads til cykelturen i cykelvognen til Tina, til legeplads, til gymnastik og i bio. Udover at være god til at se børnene, så har Gitte en virkelig god, kærlig og humørfyldt måde at møde os forældre på, hvor hun på fineste vis får fortalt en, hvis tiden er inde til, at man bør gå ud af døren (mest moren :-)). Det gør hun på en virkelig fin måde, hvor man som forældre aldrig føler sig trådt over tæerne og det er en rigtig svær balance at mestre.

Vi er evigt taknemmelige for, at vi var så heldige lige at falde over Vuggeriet og få en plads til vores dreng. Det gør os stadig glade og rørte at se vores dreng komme ind af døren om morgenen og blive mødt af kram og kys. Gitte har i den grad taget vores dreng ind - både i sit hjem, men også i sin familie. Den tid vil vi altid være taknemmelig for.

Det eneste vi er ærgerlige over er, at vi ikke har flere børn at sende i Vuggeriet. Løsrivelsesprocessen bliver her lige så svær for forældrene som for barnet.

Mange kærlige hilsner fra Tobias og Olivia

2019 Morten og Rikke: 

en stor tak til Tina for at have været med til at give 
vores lille søn en tryg, stabil og hjertevarm start på livet. Hos 
Vuggeriet bliver børnene mødt med ro, omsorg, plads til leg og en god 
balance mellem forudsigelige rutiner i et lille børnemiljø og eventyr ud 
i verden. Det har været en stor sikkerhed i hverdagen som forældre at 
kunne aflevere guldklumpen med vished om, at han var i gode hænder og 
aldrig var langt fra en ordentlig krammer 😊 En varm anbefaling og de 
bedste ønsker herfra

2018 Morten og Nina

Vores datter Iben har gået hos Tina fra hun var 11 måneder til nu, hvor hun skal starte i børnehave, og det har været en virkelig god oplevelse både for os som forældre og for Iben. Tina og Gitte er, som andre forældre meget rigtigt skriver, både meget omsorgsfulde og professionelle i deres tilgang til børnene. Iben har fra starten været virkelig glad for Tina, og som forælder har det været en fornøjelse at kunne aflevere sit barn til en person, som altid udstråler ro og overskud. Vi tænker, at Vuggeriet er et fantastisk pasningstilbud, idet børnene får lidt det bedste af begge verdener. De har trygheden og forudsigeligheden ved at blive passet af én fast og kompetent omsorgsperson i trygge og forudsigelige rammer, samtidigt med at de også ofte prøver at være en del af et lidt større børnefællesskab, når Tina og Gitte laver aktiviteter sammen. Vi kan på det varmeste anbefale Vuggeriet og glæder os over, at vores yngste datter skal starte der til foråret.

2018 Mette & Tobias

Vi har haft vores yngste datter i Vuggeriet hos Gitte i halvandet år og vi har været ovenud tilfredse!
I Vuggeriet er der den perfekte blanding af professionalisme og hjertevarme. Gitte ligger IKKE på den lade side og har masser af energi til ture, aktiviteter og arrangementer og forstår at udfordre ungerne med kreativitet og leg.
Den varmeste anbefaling herfra

2018 Anne Mette & Torsten

Vi har igennem de sidste to år fået vores datter, Laura, passet hos Tina Tiedt. Tina har i hele forløbet optrådt som en stabil, imødekommende og tillidsvækkende omsorgsgiver for vores datter, og vi har altid været enormt trygge ved at efterlade hende i Tinas kyndige hænder. Med et smil, dagligt overskud og åbne arme tager Tina sig professionelt af børnene, og lukker gladeligt både børn og forældre ind i sit hjem til diverse festlige små-events, der tæller sommerfester, julearrangementer m.m. og bringer derved forældregruppen og børnene sammen udenfor åbningstiden. Vi glæder os over, at Laura er blevet passet så godt på og holdt af hos Tina, så hun er gearet til det videre institutionsliv.

Kærlig hilsen Anne Mette & Torsten – forældre til Laura på 2 ½ år. 

2018 Nanna & Asger

Vi har haft fornøjelsen af at have vores datter i dagpleje hos Gitte i Vuggeriet i halvandet år. Det har været en fantastisk skøn tid for vores datter - og for os forældre. Mille er altid blevet mødt med en utrolig varme, nærvær og omsorg, både hos Gitte og Tina og deres søde familier. Vi har fra starten følt os i helt trygge hænder og har (som førstegangs-forældre) kunnet spørge Gitte til råds om stort og småt i hverdagen. Vi kan derfor kun give Vuggeriet vores varmeste anbefalinger samt 6 ud af 5 stjerner :) Kærlig hilsen Nanna og Asger, forældre til Mille

2018 Dzenana og Ensur 

Tryghed og hygge. Forståelse og imødekommenhed. Masser af leg og læring. Det har vi og vores søn oplevet hos Vuggeriet, og meget mere, men at nævne alt, vi har været glade for, vil fylde en hel bog. Vi siger derfor en kæmpestor tak for den dejlige tid i Vuggeriet hos Gitte og Tina, som gjorde vores søn klar til at gøre det næste skridt imod den store verden - børnehave. ☺️

2017 Jonathan og Antonia

Hjertevarme og det ’lille (store)’ ekstra

Joel var hos Tina, der har fået et stort plads i vore hjerter. Hun formår at kombinere nærhed, kram og sjov samt god struktur til børnene. Det var skønt at aflevere en dreng der giver kys til sin dagplejemor samt strålede af glæde, når vi hentede ham igen. Ofte duftede det af friskbagt brød eller hørt vi at Joel havde noget hyggeligt på programmet – en tur i det fri, små kreative projekter eller fester voksne kunne ønske sig at deltage i 

Tina holder sammen med Gitte julefrokoster, halloween, fødselsdage og årstidens fester med stort arrangement, sans for detaljer og omtanke til børnene, så de hygger sig, lærer noget og udvikler sig i social samvær.

Hun har omsorg for de små som små ’skatte’ og er derved ikke ’blot nogen børn’- dét mærker man på mange måder. Både Tina og Gitte giver altid det ’lille’ ekstra, der gør at man føler sig ekstra velkommen, hvilket i virkeligheden viser hvor stort hjerterum begge dagplejemødre har.

Tak til Tina for en tid der var både for Joel og forældre kostbart. Vi var altid tryk og glad at have Joel hos hende og håber at mange få lov til at opleve det samme. Tina giver et nærværende og tryk fundament, når børnene skal starte på deres egen vej i livet udenfor hjemmet.

 2017 Mads & Katja

Ved en tilfældighed landede vores søn hos Tina, da der var for lang venteliste til vuggestue. Og hold da op, hvor er vi glade for at udfaldet blev sådan.    

Vincent har gået hos Tina i et år, og vi har i den tid fået tilbudt 3 vuggestuepladser som vi uden at blinke med øjnene, har takket nej til. Vi kan tydeligt mærke, at vores søn har haft en god kemi med Tina som har været nærværende, omsorgsfuld og super skøn. Det er svært at forklare, men Tina gør bare altid der der "ekstra" man ikke ville opleve i en vuggestue. Lige fra at lade ham sove i hendes arme hvis han havde svært ved at falde i søvn, til at pakke ham i overtøjet og gøre ham klar når jeg kom løbende med en puls på 120 og lillebror skrigende i klapvognen :)           

Tina har været guld værd for os. Hun er et helt fantastisk menneske, man kan mærke at hun er glad for sit arbejde og hun har givet vores søn nogle trygge rammer at udvikle sig i. Hos Tina er der hyggeligt, ordentligt og altid styr på tingene. Hun ved præcis hvordan Vincent har haft det i løbet af dagen, alt fra hvor meget vand han har drukket til antallet af rugbrødsmadder han har spist og det har gjort at vi har følt os meget trygge ved at aflevere hver dag.           

Tina og Gitte gør virkelig meget for at vi forældre skal føle os velkomne og er gode til at arrangere forskellige ting. Det kan være små hjemmelavede gaver "bare fordi", hyggelige julearrangementer, fastelavnsfest mm. Vi må desværre og med klump i halsen forlade vuggeriet pga. flytning til anden kommune. Og hvis afstanden ikke havde været så stor, havde vi uden tvivl beholdt pladsen til Vincent - og også til lillebror. 

Tusind tak fordi du er dig og tak fordi jeg har kunne have ro i maven over, at du har været en af de primær omsorgspersoner for Vincent. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre. 

Henrik & Katrine 2017

Vi har haft vores lille pige Augusta hos Tina, og det har været en sand fornøjelse. Tina er en helt fantastisk rolig, varm og sød person, der altid oser af overskud. Augusta har fra start af været virkelig tryg og glad for Tina, og det har aldrig været svært at aflevere hende der, og vi er slet ikke i tvivl om, hvor meget Augusta holder af hende.

Tina og Gitte er rigtig gode til at lave små hyggelige ting med børnene, og vi er glade for at have været en del af flere af de hyggelige traditioner, de er så gode til som julearrangement og fastelavn.

Alt i alt er det bare et virkeligt godt sted. Vi vil til en hver tid anbefale Tina og Vuggeriet til alle.

Thomas & Cathrine 2017

Hvordan får man lige sagt ordentligt TAK til et menneske, som har

haft, en så vigtig og betydningsfuld opgave, at passe og ikke mindst

opdrage ens barn hver eneste dag i 2 år? Ord kan vist ikke beskrive

det nok, men nu prøver vi alligevel.

 Tina, tak fordi du er dig, og tak for al den omsorg og kærlighed som

 du har givet Andrea. At aflevere en glad pige hver eneste dag, der

 kaster sig i armene og giver dig et kæmpe kram når vi afleverer

 hende, siger vist det meste. Du har været helt fantastisk, og en stor

 årsag til at vi har, kunne hente en glad og tilfreds pige hver dag.

 Og tak for alle de gode snakke vi har haft igennem årene, det har

 betydet meget for os - specielt som første gangs forældre, har det

 været en fantastisk støtte altid lige, at kunne vende en ting eller

to med dig. Og tak til din skønne familie som ligeledes har været af

 stor betydning for Andrea.

 Vi kan meget varmt anbefale Vuggeriet! Tina og Gitte gør så utroligt

meget for at skabe en god, tryk, oplevelsesrig og lærerig hverdag for

børnene med faste besøg hos hinanden, gymnastik, bio og traditioner.

 Vi vil alle komme til at savne jer og ønsker jer alt godt i

 fremtiden.

 Knus fra Andrea, Thomas og Cathrine (også en stor hilsen fra farmor

 og mormor)

 #Vuggeriet den bedste start på livet

Christina og Michael 2016

Det sidste års tid har Johannes været en del af Gittes's børneflok på Hvalsøvej. Fra første færd kunne vi mærke at Gitte havde en rigtig god kontakt til Johannes og at han følte sig tryg ved Gitte. 

Denne gode kontakt med barnet gjorde os som forældre trygge.

Det har været helt tydeligt for os, både i afhentnings- og afleveringssituationen, at Johannes trives hos Gitte, og vi har altid oplevet at Johannes er blevet mødt på en nærværende og omsorgsfuld måde.

Vi er meget taknemmelige for den gode start på Johannes's  institutionsliv, som Gitte har bidragt særdels positivt til, og det er med udsøgt fornøjelse, at vi medgiver Gitte vores varmeste anbefaling. 

Det er vores samlede oplevelse, at Vuggeriet med både Tina og Gitte, har fungeret optimalt for Johannes, og med en sikker pædagogisk hånd har givet ham en god start på livet med masser af nærhed, stimulering, og ikke mindst udflugter til bl.a.  gymnastik og børnebiograf. Tusind tak for alt.

Karsten & Cathrine 2016

Snegleture, nybagte boller og nærvær i spandevis

De sidste 2 år har vores lille dreng Arthur været en del af Vuggeriets børneflok og familien Toftager på Hvalsøvej. Her har purken befundet sig i en verden, hvor han har været omgivet af nærværende og opmærksomme voksne, som har haft tid og lyst til at rumme hans små og store øjeblikke. Den store omsorg og det åbenlyse pædagogiske overskud i Vuggeriet har haft altafgørende betydning for Arthurs udvikling, trivsel, tryghed og livsglæde i de forgangne par år, hvor vi altid og uden undtagelse har afleveret og hentet et barn i balance og godt humør. Ingen kan være i tvivl om, at han har elsket hvert et sekund af tilværelsen sammen med Gitte og de andre unger. Som familie har det i øvrigt været en gave at være en del af et fællesskab, hvor der har været plads til at være børnefamilie med alt hvad det indebærer af kaos, travlhed og manglende søvn. At lade vores søn skrive op til en plads i Vuggeriet har været den bedste beslutning, vi som forældre har truffet, og vi vil hermed gerne videregive vores varmeste anbefalinger af Vuggeriet.

Kære Gitte og Tina: Tak for jeres enorme overskud og engagement, og tak fordi I har passet så godt på vores knægt og alle de andre små mennesker, I har viet jeres liv til. Vi vil med stor glæde se tilbage på alle de gode stunder i Vuggeriet. Den eneste klage vi har er, at I ikke forberedte os ordentligt på, hvor hurtigt de to år ville gå - de er simpelt hen fløjet af sted og har været forrygende, dejlige og livsbekræftende.

Knus og kærlige hilsner fra Arthur, Cathrine og Karsten.

Ps. Skulle I ikke snart til at få åbnet den børnehaveJ

Henrik & Katja 2016

Anbefaling

Vi har haft vores tre børn (Silas fra 2010, Selma Sofia fra 2011 og Emil fra 2013) i dagpleje hos Tina fra de var knap 1 år til de skulle i børnehave.

Tin har tage sig fantastisk godt af vores børn. Vi kan ganske enkelt ikke forestille os et bedre sted at sende børnene hen de første år af deres liv. Tina har givet vores børn varme, omsorg og opmærksomhed på en måde, som de store institutioner slet ikke kan give. Vores børn har trivedes. Vi tror på, at det har givet børnene et solidt fundament for deres videre opvækst.

Vi har haft daglig kontakt med Tina fra 2010 til sommeren 2016, hvor vores yngste skulle starte i børnehave. Tina har igennem alle årene væres en stabil og engageres dagplejemor for vores børn. Sammen med Gitte er der hver uge og til alle mærkedage og højtider planlagt særlige ting, ture og oplevelser for børnene. Hjemmebagte boller og familiehygge præger Tinas dagpleje, som gør hendes hjem og pasning til et trygt sted at aflevere børnene.

Vores børn har fået en rigtig god start på livet ved Tina. Vi kan give Tina den varmeste anbefaling, fordi hun har vist vores tre forskellige børn rigtig meget kærlighed og omsorg.

Kærlig hilsen

Henrik og Katja

Nicolai & Maja 2016 

Vi var så "uheldige" ikke at få en plads i vuggestuen, og fandt så Gitte og Vuggeriet helt tilfældeligt. At det så viste sig, at være det bedste sted, at kunne aflevere sit lille barn, kom jo kun os tilgode. 

Vi kunne ikke ønske os en bedre start for vores datter end den, som hun har fået hos Gitte. Vuggeriet er et sted med kærlighed, tryghed, hygge i lange baner og masser af tid til hvert enkelt barn.

I to år kunne vi trygt aflevere vores lille datter på Hvalsøvej, og vide at hun var en del af den skønne Toftager familie. 

Vi modtog ofte billeder i løbet af dagen, så vi kunne følge med i deres "biotur", hygge i haven eller deres sjove cykelture. 

Vi kan varmt anbefale Vuggeriet, og garantere at i ikke vil fortryde jeres valg. 

Henry & Maja 2016 

Det er desværre blevet tid til, at vores lille datter, Lea, skal forlade Gitte og videre ud i livet. Men vi vil gerne give Gitte og Vuggeriet de allervarmeste anbefalinger med på vejen.

 Da vi i 2014 flyttede til Brønshøj og ikke kunne forlige os med de ledige kommunale pasningstilbud, var gode råd dyre. Men heldigvis fandt vi frem til Gitte, og efter blot et enkelt besøg hos hende, var vi ikke et sekund i tvivl: Gitte og hendes superhyggelige hjem på Hvalsøvej var bare det helt rigtige sted for vores datter. Og den beslutning har vi aldrig fortrudt. Her, knap to år efter, er vi dybt taknemmelige for, at Gitte kom vores vej, og for det, hun giver vores datter med på sin færd videre ud i livet.  

 Gitte er en  dygtig og professionel pædagog, hvor intet overlades til tilfældighederne. Hun har redskaberne til at tackle hvert enkelt barn på dets egne præmisser og møde det lige dér, hvor det er. Gitte står altid klar til at dele ud af sine erfaringer og giver gerne råd, støtte og vejledning til forældre, der har behov for input og kyndig vejledning ift. deres børn. Det har vi som førstegangsforældre nydt meget godt af.

Vi har tydeligt set, at hverdagen for børnene hos Gitte har været struktureret og har haft en målsætning. Aktiviteterne har været både fysiske og kreative, altid tilpasset sammensætningen af børnegruppen, og de har taget udgangspunkt i årstider og kulturelle traditioner. Det har været et stort plus, at mange af disse aktiviteter ofte har foregået i en større børnegruppe sammen med Tina og hendes skønne unger. Men først og fremmest har detalt sammen foregået i en fantastisk hyggelig atmosfære. Vi har tydeligt mærket, at Gitte sætter en ære i, at der skal være dejlig og rart at komme i hendes hjem.

Gitte er et fantastisk menneske med masser af humor, varme og overskud. Hun er ærlig, og man ved altid, hvor man har hende. Vi har hver dag været i løbende og tæt kontakt med Gitte, som ofte har sendt billeder eller givet en status på, hvordan vores datter har haft det. Det har givet os en helt uvurderlig tillid til, at Lea har været i de allerbedste hænder. Man kan ikke undgå at mærke Gittes oprigtige interesse og engagement i sine børn og deres familier – og at børnene elsker hende, er vi ikke i tvivl om! Vi kan med sikkerhed sige, at for Lea har der ikke været noget bedre sted end hos Gitte.    

Det er med stort vemod, vi siger farvel til Gitte og hele hendes dejlige familie. Men vi er glade og taknemmelige for, at Lea har fået den bedste start på livet og nu er godt rustet til nye eventyr i børnehavn. Vi håber, at endnu flere børn finder vej til Gitte og hendes fantastiske sted. Vi sender vores varmeste anbefalinger!

Kærlig hilsen,

Lea, Henry og Maja

Vibeke & Tobias 2016 

Vores lille datter, Andrea, kunne ikke have fået en bedre start på hendes nye liv ude i den virkelige verden end de to fantastiske år, hun har haft hos Gitte inden hendes start i børnehaven. Det var kærlighed fra dag 1! Med Gitte som et kærligt, omsorgsfuldt, humoristisk og fast anker i Andreas hverdag, har vi fået en glad, nysgerrig, bestemt og kærlig lille pige, som hver dag elskede at komme hen til "min Gitte" og som er trådt direkte og uforfærdet videre ind i børnehaven som en positiv, imødekommende og tryg lille person.

Vi er overbeviste om, at intet sted kunne have givet større varme og tryghed end Vuggeriet i kyndige hænder på Gitte og Tina, der med engagement og dedikation har gjort hverdagen i Vuggeriet til en daglig fornøjelse ikke blot for Andrea, men for hele Andreas familie. Vi har tit talt om, at det nu ville have været dejligt, hvis Andrea kunne være blevet hos Gitte, bare til hun var en 12 - 18 år. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så vil vi give vores varmeste anbefalinger til alle de andre små piger og drenge derude, at de ikke må snyde sig selv for den fantastiske oplevelse, det er at være en del af "storfamilien" omkring Vuggeriet. Med sådan en start på livet kunne man ikke være bedre på vej.

 Kærlig hilsen,

 Andrea, Vibeke og Tobias

Pegah & Erik 2015 

At sende sit lille pus ud af barselsboblen, og videre i "instutionslivet" kan være en stor udfordring for både barn og forældre.- Tanker opstår bl.a. om hvorvidt det er muligt for ens lille pus at mødes med omsorg, nærvær og engagement i pasningstilbuddet. Svaret er lykkeligvis ja! Med Vuggeriet er det muligt!

Vores datter Helena har gået hos Gitte, og vi kunne ganske enkelt ikke have ønsket os en bedre start på livet væk fra barselsboblen...

Gitte er enormt kompetent som pædagog. Hun er nærværende, engageret, varm og en ildsjæl der igangsætter de sejeste projekter!- Bl.a. har hun skabt "Biogiraffen", så byens børn (inkl. Vuggeriet) en gang om måneden, kommer gratis i "biografen". 

Med hjertet på det rette sted, ser hun det enkelte barn. Hun er ærlig, og man ved altid hvad status på ens barn i dagplejen er. Hun sætter ære i at danne en god og harmonisk børnegruppe, og det lykkes hende.

Gitte og Tinas samarbejde emmer af arbejdsglæde og engagement. Deres ugentlige dage sammen, skaber dynamik og venskaber på tværs af de to børnegrupper, som f.eks. den ugentlige gymnastikdag i Pilegården i efterår- og vinterperioderne. 
Gitte er i øvrigt altid klar med årstiden/højtidens pynt og traditioner, hjemmebagte boller og ganske enkelt et helt fantastisk hyggeligt hjem! Og bonus er, at Gitte har de to dejligste sønner og mand, som bliver en naturlig og givende del af børnenes hverdag.

Når man afleverer sit barn hos en der mener at have VERDENS BEDSTE JOB, som Gitter mener hun har- så ved man at man afleverer sit barn det helt rigtige sted...

Så hermed den aller varmeste anbefaling til Gitte og Tina!
(Så varm, at Helenas lillebror fortsætter hos Gitte når den tid kommer).

Kærlig hilsner 
Erik og Pegah

Kirsten & Teddy 2014

Den nemmeste anbefaling!

For mere end seks år siden i december 2008 besøgte jeg Tina første gang. Vi havde faktisk aldrig været i tvivl om, at vores guldklump skulle i dagpleje, når tiden kom. Jeg kan huske, at det var med bankede hjerte, jeg gik ind ad døren, for jeg ønskede mig så meget af dette første møde...

En smilende og varm Tina åbnede døren, og inviterede Jeppe og jeg indenfor. Jeg følte mig med det samme godt tilpas og nød en kop the, mens jeg tænkte på, at her ville min dreng have det godt.

Vi har aldrig fortrudt, at vi takkede ja til pladsen hos Tina, det var for os det helt rigtige valg. Da Tina sammen med Gitte valgte den private børnepasning, var vi heller ikke i tvivl og hoppede straks med.

Vi har siden 'leveret' både Anne og Mille til Tina i Vuggeriet og vi har altid følt os helt trygge, selv de første usikre dage, hvor man ikke rigtig selv er klar til at give slip. Hvad er det så Tina kan? Jo, hun møder børnene og deres familier med varme og omsorg, forståelse og kærlige betragtninger, nærvær og trygge hjemlige rammer. Der dufter af hjemmebagt brød selv tidligt om morgenen, der er pyntet op til jul med julemand, lys og gran, det er et hjem og en kærlig famile, hvor både mand og børn blev en naturlig del af vores liv, vores hverdag. Små kastanjeture, gymnastik i Pilegården, hjemmebagte æbleskiver, Biogiraffen, skønne kreative juleideer, billeder og hverdagsbetragtninger - det er bare nogle af de ting, som Tina og Gitte er fælles om, og som gør Vuggeriet til det absolut bedste tilbud derude i pasningsjunglen!

I vores hjem omtales Tina som 'min Tina' af alle tre børn, og det er der god grund til! Det var svært at tage afsked i november 2014, meget præcist seks år efter vi først lærte Tina at kende.

Vi giver både Tina og Gitte de varmeste anbefalinger og ønsker dem held og lykke med Vuggeriet i mange år fremover.

Henrik  & Janne 2014
Vi har i knap et år haft fornøjelsen af at få vores yngste søn Johan passet i Vuggeriet. Vi har været så glade for dette dejlige sted, at vi varmt vil anbefale det til andre.
I Vuggeriet har Johan haft sin daglige gang hos Tina, og her er han altid blevet mødt med masser af varme, nærvær, kram og kærlighed. Det har gjort, at vi som forældre altid har været fuldstændig trygge ved at aflevere vores yngste guldklump.
Sammen sætter Gitte og Tina et dejligt personligt præg på Vuggeriet med hver deres store engagement i børnene. Derudover er Gitte eminent til at arrangere aftaler med Pilegården, så det kan lade sig gøre at børnene dyrker gymnastik og ser film i babybio. Tina er derimod dygtig til at bage de lækreste kager, og hun lægger ofte hus til diverse børnefester og forældrearrangementer.
Lige til sidst vil vi nævne, at vi faktisk har været SÅ glade for Vuggeriet, at vi har takket nej til vuggestueplads 2 gange!! 
Hermed vil vi give vores allervarmeste anbefalinger til Vuggeriet. Det er et pragtfuldt sted.
Henrik  & Janne (forældre til Johan)

Christina og Tobias 2014

Vores yngste søn Axel var så heldig, at da han skulle begyndte sit hverdags liv væk fra mor og far fik han en plads hos Tina i Vuggeriet. Dette har resulteret i, at vi i dag har en meget tryg, udadvendt og social dreng, der stortrives når mor og far er
på arbejde. Kære Tina og Gitte, tak for Jeres omsorg og store engagement i de mindste børns hverdag. Axel havde et fantastisk år i Vuggeriet og hvis vi ikke var flyttet skulle han selvfølgelig have været hos Jer til han skulle i børnehave. Han remser stadig
navnene op på Jer og alle børnene, så i er helt sikkert ikke glemt.
Vi er ikke i tvivl om at Vuggeriet er et unikt sted for de mindste.
Kh
Christina og Tobias

Rune 2014 

Når man får en plads i Vuggeriet, bliver ens barn nærmest et nyt medlem af Gittes familie. Der er trygt og rart i Vuggeriet og når man som forældre træder ind ad døren fornemmes det på alle måder, der er plads til leg, udvikling og at børnene er højt prioriteret i indretningen.

Da vores søn kom tæt på vuggestuealderen, tænkte vi umiddelbart at førstevalget var en normal vuggestue. Dels fordi en vuggestue ikke ville lukke ned under personalesygdom og dels fordi vi troede der generelt bare er flere legemuligheder i en vuggestue.

Men alt dette viste sig ikke at holde stik. I de to år vi har været i Vuggeriet har der kun én gang været lukket pga. sygdom. Det kan godt være at en Vuggestue ikke lukker i netop dette tilfælde, hvor en stuepædagog er syg, men til gengæld er der flere børn som potentielt kan smitte hinanden i en vuggestue.

Med hensyn til deltagelsesmuligheder er Vuggeriet et meget aktivt sted der skaber en varieret hverdag, hvor børnene går til rytmik og kommer rundt til andre dagplejere på ugebasis i Gittes ladcykel. Hjemme i Vuggeriet bliver spisebordet ofte omdannet til malerværksted eller anden form for kreativ udfoldelse.

De børn der får plads i Vuggeriet bliver nøje valgt ud, så de passer sammen kønsmæssigt og aldersmæssigt, så børnene får så meget ud af hinanden som overhovedet muligt.Når det ”kun” er fire børn, der går i Vuggeriet, er der altid en kompetent voksen helt tæt på dit barn, når der er brug for nærhed, trøst eller måske bare lidt hjælp.

I Vuggeriet er der altid mulighed og tid til en snak og Gitte er rigtig god til hver dag at fortælle om dit barns dag. Ofte får vi en sms i løbet af dagen med lidt teskt og et sjovt billede med nogle af dagens oplevelser. Hvis børnene skal på tur, får vi altid en ”huske sms” dagen inden. 5-6 gange om året skriver Gitte en lang mail, som indeholder en masse tanker omkring børnegruppen og de kommende planer, hvilket gør at man føler sig godt informeret som forældre.

Vi vil absolut anbefale Vuggeriet til alle der ønsker ekstra nærhed og trykhed for deres barn og hvor en tæt kontakt imellem forældre og pædagog priorteres højt.

Sanne 2014

Storm har været hos Gitte i Vuggeriet i lidt over 2 år. Det har været 2 helt fantastiske år både for ham og os. Vuggeriet er det bedste sted for små guldklumper at starte deres pasningsliv. Gitte og Tina skaber en skøn hverdag for børnene, fyldt med udfordringer,
kram, gode oplevelser. Storm har lært at være en god ven og han har glemmer aldrig sin tid i Vuggeriet. Vi er hver dag blevet modtaget med åbne arme og både Tinas og Gittes hjem har været åbne. Vi giver vores største og bedste anbefaling til Vuggeriet, og
håber for mange andre at de må være så heldige at være blandt dem der kommer i armene hos de dejlige damer.

Astrid 2013

Vi er blevet helt utroligt positivt overraskede, hvad angår privat børnepasning. Vores umiddelbare tanke var at finde en vuggestueplads til vores dengang 11 måneder gamle dreng, men da dette ikke var muligt pga. ventelisterne, måtte vi finde et alternativ.
Jeg var forbi en del forskellige private børnepassere i Brønshøj/Vanløse-området, inden jeg fandt frem til Tina, og det tog ikke lang tid før min mavefornemmelse fortalte mig, at Tina var den helt rigtige.
Robin har gået hos Tina i knap et år. Det
har føltes trygt og rart at aflevere ham hver morgen til et par udstrakte arme og et kærligt smil. Vi har følt et engagement og et nærvær hos Tina, som helt sikkert ikke findes i samme stil blandt pædagogerne i vuggestuerne, og som vi bestemt vil komme til
at savne. Desuden har vi som førstegangsforældre haft meget glæde af Tinas viden og erfaring med små børn.
Hos Tina har vores dreng fået en tryg og rolig start på institutionslivet med et par tætte venner, men samtidig har han lært at indgå i en større
børneflok, når Gitte har været på besøg. Det har desuden været hyggeligt at deltage i de forskellige sociale arrangementer, som Tina og Gitte har inviteret til, og det har ikke mindst været dejligt at opleve vores dreng føle sig så veltilpas og hjemme hos
Tina.
Vi har været ovenud tilfredse med Tina og vil til enhver tid anbefale hende til andre småbørnsforældre. Skriv gerne, hvis yderligere oplysninger ønskes.

Astrid og Jacob

 Line og Mads 2013

Alfred startede hos Gitte i Vuggeriet da han var 10 mdr gammel. Nu 9 mdr efter skulle vi flytte og Alfred var desværre nødt til at stoppe i Vuggeriet. Hans tid i hos Gitte vil vi aldrig glemme. Gitte har givet Alfred den bedste start på "pasnings-livet"
man kan forestille sig. En tid præget af omsorg, nærvær og anerkendelse. Han har lært at være en god, kærlig og hensynsfuld kammerat samt lært at kunne utrolig mange ting selv.
Vi har nydt hver dag at aflevere Alfred i trygge rammer, og blive mødt
af både Gitte og hendes dejlige familie, som også kom til at betyde meget i Alfreds hverdag.
Efter at have fået et indblik i hvordan pasningstilbud kan være, er det blevet ualmindelig svært at finde noget der kan måle sig med Vuggeriet.

Bettina 2012

Vi var så heldige at få plads til Sarah hos Gitte, og havde planer om at flytte hende i vuggestue, når der blev plads.
Det ændrede vi ret hurtigt mening om. Gitte rummer alt det vi havde håbet på at få; Ro, nærvær, varme og tryghed. Vi blev altid
mødt af et varmt smil ved ankomst om morgenen, og der er tid til at snakke.
Vi har tidligere haft børn i vuggestue og er blevet mødt af stressede pædagoger, skrig og skrål, og et meget højt børnetal. Hvis vi havde kendt foreskellen dengang,
havde vi valgt om!
Sarah har gået hos Gitte indtil børnehavetiden, og hvilket barn vi har sendt videre....glad, tillidsfuld, socialt dygtig, flot sprog og fantastisk motorik. Jeg er ikke i tvivl om Gitte har en del af æren
Vi har fået det bedste
fra to verdener - samarbejdet med Tina gav på nogle dage en større børneflok, og alligevel med nærværet i behold.
Vi kan på det varmeste anbefale vuggeriet - og ikke mindst deres dejlige familier!

 Jacob Roed Frandsen 2012

Anna var det første kuld på 4 små tøser der startede hos Gitte. Hun blev præcis 2 år indtil hun startede i Børnehave i Maj måned 2012. Vi har været utrolige glade for vores valg af Gitte som Annas dagpleje lige fra starten.
Som førstegangs forældre har det været utroligt dejligt at have en så god støtte og sparringspartner for Anna og os som forældre.
Vi har kunnet opleve hvordan Anna har trives og udviklet sig hos Gitte, som er en kæmpe grund til at hun klare sig så godt i Børnehaven som hun gør i dag. Anna har fået den tid og annerkendelse af Gitte til at gøre de ting som er/var bedst for hende i givende situationer, og det har været med til at udvikle hende gevaldigt.
Vi vil helt sikket anbefale Gitte og Vuggeriet til alle med små børn.

Kærlig hilsen Tina & Jacob

Anette Skytte Pittelkow 2012

Kære Gitte og Tina,
Ella har gået hos Gitte så længe som overhovedet muligt - nu er det så tid til at hun skulle i børnehave. Vi har været helt enormt glade for at vores to piger - først Julia og siden Ella - har været hos dig Gitte. De har fået virkelig meget nærvær, udfordringer, kreative aktiviteter og ikke mindst tryghed og en masse sjov og ballade. Gitte har været virkelig dygtig til at forstå og komme i god relation til vores børn. Hun har lært dem en masse - ikke mindst hvordan man siger til og fra på en god måde overfor sine kammerater i Vuggeriet. Hun er også helt uovertruffen til at lægge mærke til alle de sjove og sigende historier Ella og Julia har fortalt gennem tiden - dem har vi grinet meget af og fået god viden af. Min mand og jeg kan meget varmt anbefale Vuggeriet - det er helt kanon. Varme hilsner Anette

Maria Lundbak Hinge 2012

Hvis vuggeriet ikke havde eksisteret, havde vi været i store problemer da min barsel endte og Elias skulle til at passes ude. Kommunens tilbud er langt fra tilstrækkeligt, da vi fik lovning på plads 10 mdr efter behovsdato. Efterfølgende, da Elias var begyndt hos Tina, fik vi flere gange tilbudt en kommunal plads, men vi har valgt at sige nej tak, da Elias har stortrivedes hos Tina.
Vi oplever at Tina, netop i kraft af at hun selv bestemmer rammerne, giver Elias og os mere end vi kan tillade os at forvente af et pasningstilbud.
Vi kan fuldt ud bakke op om de positive ting de andre forældre skriver her på siden. Vi er så glade for Tina og Vuggeriet, at vi har valgt at beholde Elias her selvom vi er flyttet til en anden kommune og dermed bruger betragtelig mere tid på at fragte ham til og fra dagplejen.
Tiden nærmer sig hvor Elias skal starte i børnehave, og Tinas trygge og personlige rammer vil helt sikkert blive savnet! Vi føler os priviligerede, at Elias har kunnet få sådan en god start på livet hjemme hos Tina. Det ville bestemt være et stort tab, hvis muligheden for pasning i Vuggeriet blev os frataget.
Kære Tina, tak for al den tid og energi du bruger på vores søn. Vi sætter stor pris på dig!

Mange hilsner
Maria og Morten

Lars og Anette 2012

Det rinder snart mod enden for vores datters Ellas tid i vuggeriet hos Gitte. Hun er godt 2,5 år og skal snart starte i børnehave. Det bliver meget vemodigt at skulle sige farvel til Gitte og vuggeriet.
Vi har været MEGET glade for at have Ella i Gittes trygge favn igennem de sidste små 2 års tid. Hun har lært enormt meget. Gode og trygge rammer, som dem man finder hos Gitte, har givet hende mulighed for rigtigt at folde sig ud. Hun er en glad og stærk pige, der har udviklet sig fantastisk - takke være dig, Gitte.
Vi kan på det varmeste anbefale Vuggeriet.

 Henrik Gunnertoft Bojsen 2012

Vi er glade for den tætte og personlige kontakt
Vores lille dreng Silas har nu været i dagpleje hos Tina i knapt halvandet år. Og vi er ovenud tilfredse. Vi fik stedet anbefalet af nogle af vores venner, og vi tøver bestemt ikke med at anbefale det til andre. Derfor er vi glade for, at vores lille datter Selma Sofia også skal passes her, når barslen udløber.

Vi er først og fremmest glade for Tina, som er dygtig og har et erfarent tag på børnene. Vi er fuldstændigt trygge ved at sende Silas af sted hver morgen, og han glæder sig også selv til at komme på cyklen i retning mod Tina og hans legekammerater der.
Det betyder meget, at det er en privat dagpleje. Det giver en tæt og personlig kontakt mellem os som forældre og Tina som dagplejer. Vi oplever, at der er en meget direkte dialog, hvor vi kan drøfte Silas’ dagligdag, udvikling og samspil med de andre børn.
Tina tager et stort ansvar for, at der sker nogle spændende ting. F.eks. er børnene i Vuggeriet en gang i måneden i en hal i Tingbjerg, og der bliver også holdt sjove arrangementer for børn og forældre flere gange om året, f.eks. til jul, fastelavn og om sommeren. Til jul, og når Silas har fødselsdag, får han en fin, lille gave fra Tina, hvilket er med til at understrege den lidt mere personlige kontakt, som vi sætter stor pris på.
Når Tina har ferie eller er syg (hvilket heldigvis er meget sjældent), må vi selv stå for pasningen, fordi det er et privat pasningstilbud. Men den pris vil vi gerne betale for at få et privat tilbud.

Katja og Henrik

Lars 2012

Kære Tina ;o)
Vi vil gerne rose dig for at Kasper er kommet så fint igennem sit (lidt over) første år hos dig. Han trives rigtig godt og det har du en stor aktie i!
Vi er sikre på at det næste år går lige så godt, så Kasper også bliver godt rustet til den videre færd i børnehaven, nøjagtigt som hans storesøster Maja blev det efter 2 gode år hos dig.
For udenforstående vil jeg lige nævne, at vi er fraflyttet København; men har valgt at Kasper skulle blive hos Tina fordi han bare er tryg og trivelig der.
Mange hilsener
Berit og Lars

Kirsten & Teddy 2012

Kære Tina
Tak for mere end halvandet års tryghed og omsorg hver dag. Det var altid med en god fornemmelse i maven vi afleverede Jeppe hos dig om morgenen.
Med børnehaven er et nyt og spændende kapitel startet og vi fornemmer nu virkelig hvor priviligerede vi som forældre og ikke mindst Jeppe har været med start hos dig, først som kommunal dagpleje og siden privat.
Udover varme, omsorg og en god kommunikation vil vi huske dig for skønt hjemmebagt brød til både børn og voksne:-).
Vi håber også Anne kommer til at opleve denne tryghed når det er slut med barsel...
Mange hilsner fra Teddy og Kirsten, forældre til Jeppe på næsten 3 og Anne på 5 mdr.